Dokumentation

Indholdsfortegnelse

Indledning

HIP udstiller data og modelberegninger om terrænnære hydrologiske forhold. Målinger og modelberegninger hentes online fra forskellige datajere og visualiseres i HIP for at give let og fælles adgang til sammenhængende databaseret information og prognoser for fremtiden om klimaændringernes betydning for den terrænnære del af vandkredsløbet. I denne sektion finder du dokumentation for de udstillede målinger, modelberegninger, webservices og støttekort, der kan ses og hentes fra HIP.

Kort om data i HIP

HIP inkluderer målinger for terrænnært grundvand, vandløb og havvandsstand, der hentes online fra forskellige dataejere, samt detaljerede landsdækkende modelberegninger af terrænnært grundvand, jordens vandindhold og vandføring i vandløb for en historisk periode og for fremtiden. Der er også adgang til en række baggrundskort og støttedata i HIP, såsom administrative grænser, terrændata, bebyggelse, jordbundsforhold mm., hvilket giver bedre mulighed for at orientere sig geografisk i data og diskutere deres betydning.

Modelberegninger er foretaget af GEUS med den Nationale Vandressourcemodel, der er en landsdækkende 3-dimensionel fysisk baseret computermodel af ferskvandets kredsløb. Daglige historiske modelberegninger (1/1-1990 til 31/12-2019) er foretaget i 100 m grid og nedskaleret til 10 m grid med maskinlæring. Data er udviklet med henblik på anvendelse til screening og inkluderer visualisering af modelusikkerheder samt adgang til brugervejledning.

Prognoser for den nære (2041-2070) og fjerne (2071-2100) fremtid er beregnet på basis af klimascenarier fra DMI med anvendelse af to udledningsscenarier, hhv. et mellemhøjt (RCP 4.5) og et højt (RCP 8.5) CO₂-ækvivalent udledningsscenarium for fremtiden. Klimaændringernes betydning for det terrænnære grundvand ses tilsvarende i 100 m grid, og effekten på vandføring er beregnet for ca. 50.000 vandløbspunkter i Danmark.

Der er foretaget statistisk bearbejdning af både målinger og modelberegninger, der vises i HIP, således at data kan visualiseres både som middel- og ekstremværdier for en 30-års historisk periode (1990-2019), der kan sammenlignes med tilsvarende statistiske beregninger foretaget for 30-års perioder, der repræsenterer den nære (2041-2070) og fjerne (2071-2100) fremtid. Valget af statistiske variable er foretaget i tæt dialog med anvenderne og inkluderer for eksempel også sandsynligheden for at dybden til grundvand er mindre end 1 m i dag såvel som i fremtiden. Der er foretaget statistiske beregninger, der giver information om både de fulde 30 perioder, men også sæsonvariationen i data, således at det er muligt at få statistisk information om dybden til terrænnært grundvand for hver af årets 4 årstider og 12 måneder over 30-års perioden.

Der udstilles også data om usikkerheder for modelberegninger i HIP, og disse er vigtige at tage i betragtning for at forstå modelberegningernes gyldighed og anvendelsespotentiale. Modelberegninger i HIP opfylder generelt krav til anvendelse på screeningsniveau. Derudover gives der adgang til såkaldte modelbaserede randbetingelser, der kan anvendes til videreudvikling af mere detaljerede modeller og kortlægninger med supplerende anvendelse af lokale data. Adgang til randbetingelser giver en fælles referenceramme for videreudvikling af lokale modeller og kortlægninger, der er konsistente på tværs af forskellige geografiske regioner, og som kan anvendes til detailplanlægning.

Historiske målinger

Målinger i HIP trækkes online fra forskellige dataejere med brug af API-services. Der hentes både historiske data, der er målt helt tilbage til starten af 1900-tallet, og der hentes de seneste målte eller indberettede data. Ansvar for data og deres vedligeholdelse ligger hos dataejerne. Data der vises i HIP er ikke altid kvalitetssikrede, især ikke hvis det inkluderer realtidsdata, der ikke har nået at være igennem den fulde kvalitetssikringsprocedure. Det er vigtigt, at brugerne søger information om datakvalitet og andre vigtige oplysninger om data i metadata.

Tabel 1 giver en oversigt over målinger i HIP. Tabellen indeholder en kort beskrivelse af data og deres udstilling i HIP, og der er inkluderet links til yderligere dokumentation og metadata, der findes i Geodata-info.

Tabel 1. Oversigt over tilgængelige historiske målinger i HIP inkl. link til metadata.
Målinger	Beskrivelse	Enhed	Hvordan er data tilgængelig	Metadata
Terrænnært grundvand	Terrænnære grundvandspejlinger fra Jupiterdatabasen inkluderer pejlinger fra boringer med et topindtag inden for 10 m under terræn. Der vises også beskrivende statistiske beregninger for terrænnært grundvand for 1990-2019. Der er desuden mulighed for at se grundvandspejlinger fra dybere boringer i grafer.	meter, kote DVR90 og relativ grundvands-stand.	Visning i HIP. API. Download.	Dokumentation
	Dybde til terrænnært grundvand vises med forskellige tidsskridt på kort, grafer og tabel. Værdien for en given dag, måned, årstid eller år er beregnet som en middelværdi uanset hvor mange observationer, der er tilgængelige. Data på kort viser dybden til grundvand i meter. Data for enkelt boring der ses i grafer og tabel viser dybden til grundvand med negativt fortegn (dvs. -1 m betyder at grundvandet ligger 1 m under terræn).	meter
	Relativ terrænnær grundvandsstand vises med forskellige tidsskridt på kort, hvis der findes mindst 5 pejlinger til beregning af relativ vandstand.	relativ grundvands-stand
	Terrænnær grundvandsstand vises med forskellige tidsskridt i grafer og tabel. Grundvandskoten for en given dag, måned, årstid eller år er beregnet som en middelværdi uanset hvor mange observationer, der er tilgængelige.	Kote DVR90
	Statistiske beregninger for dybde til terrænnært grundvand i 30-års perioden 1/1-1990 til 31/12-2019 ses på kort (alle boringer) og i tabel for en valgt boring. Det inkluderer middel, minimum, maksimum og percentilværdier for hele perioden, samt for de 4 årstider og 12 måneder. Statistiske beregninger er foretaget hvis der er mindst 5 pejlinger.	meter
	Statistiske beregninger for terrænnær grundvandsstand i 30-års perioden 1/1-1990 til 31/12-2019 ses på kort (alle boringer) og i tabel for en valgt boring. Det inkluderer middel, minimum, maksimum og percentilværdier for hele perioden, samt for de 4 årstider og 12 måneder. Statistiske beregninger er foretaget hvis der er mindst 5 pejlinger.	Kote DVR90
	Grundvandspejlinger fra boringer med intag dybere end 10 m. Dybde til grundvand (meter) og grundvandsstand (DVR90) for boringer med indtag dybere end 10 m.	Meter og kote DVR90
Vandløb	Vandløbsdata inkluderer vandstand, vandføring, tværprofildata, vandløbsmidte og vandløbsopland
Vandstand	Målinger af vandstand foretaget af Miljøstyrelsen og kommuner fra en række målestationer i Danmark. Læs mere på https://arealdata.miljoeportal.dk/datasets/sav	m DVR90	API	Geodata-info
Vandføring	Målinger af vandstand foretaget af Miljøstyrelsen og kommuner fra en række målestationer i Danmark. Læs mere på https://arealdata.miljoeportal.dk/datasets/sav	m³/s	API	Geodata-info
Afstrømning	Afventer implementering i HIP	l/s per km²	API
Statistiske beregninger for vandføring (1/1-1990-31/12 2019)	Afventer implementering i HIP	m³/s	API
Tværprofildata	Tværprofildata i vandløb vises på kort med forskellige symboler, der repræsenterer opmålt profil, broprofil, rørprofil, simpelt regulativprofil, sammensat regulativprofil, rørtilløb, åbent tilløb, brønd, og andre observationer. Der vises data, der er indberettet af kommuner til SDFI.	meter	Visning i HIP. WMS, WFS. Download.	Geodata-info
Vandløbsmidte	Vandløbsmidte viser dagligt opdaterede kort over vandløbsstrækninger i Danmark. Opdatering foregår i GeoDanmark samarbejdet mellem SDFI og kommunerne. Læs mere.	-	Visning i HIP. WMS, WFS. Download.	GeoDanmark
Vandløbsoplande	Vandløbsoplande og farvandsoplande er tilgængelige som baggrundskort/støttekort og bruges til at afgrænse områder for download af data i HIP. Kortene er produceret d. 9/11 -2020 som et udtræk fra oplandsdatabasen, der ejes af DCE, Aarhus Universitet.	-	WMS. Download	Geodata-info
Havvandsstand	Havvandsstandsdata inkluderer observationer samt statistiske beregninger for 1/1-1990 til 31/12 2019 samt ekstremhændelser
Observationer	Havvandsstandsobservationer fra DMI's og Kystdirektoratets målestationer. Data er ikke kvalitetssikrede.	cm	Visning i HIP. Download data for enkelt station. API.	Geodata-info
Statistiske beregninger for havvandsstand (1/1 1990 - 31/12 2019) og beregnede ekstremhændelser	Afventer implementering i HIP	DVR90

Realtidsmålinger

Der vises også realtidsmålinger i HIP. Realtid er ifølge Dansk Ordbog defineret som ”tidsforhold som består i at en begivenhed eller proces opleves eller registreres samtidig med, at den finder sted, dvs. (næsten) uden forsinkelse”. Definitionen af realtidsdata kan derfor også forventes at variere med systemets dynamik, fx ændrer grundvandet sig langsommere (har en længere ”hukommelse”) end overfladevand.

I HIP vises realtidsmålinger sammen med målinger fra den seneste uge, således at man kan vurdere udviklingen i data frem til og med dagens dato, når data er tilgængelige.

Tabel 2. Oversigt over tilgængelige realtidsmålinger i HIP inkl. link til metadata.
Målinger	Beskrivelse	Enhed	Hvordan er data tilgængelig	Metadata
Havvandsstand	Den seneste målte havvandsstand vises på kort og i grafer. Målinger foretages hvert 10. minut.	cm	Visning i HIP. API. Download.	Geodata-info
Vandstand i vandløb	Afventer implementering i HIP
Terrænnært grundvand	Den seneste målte dybde til grundvand inden for den seneste uge vises på kort. Både dybde til grundvand og grundvandsstand vises i graf. Afventer implementering i HIP	meter, kote DVR90	Visning i HIP. Download	Dokumentation

Modelberegninger

Sådan er modelberegningerne produceret

Her gives en mere teknisk beskrivelse af produktion og databehandlingen af modelberegningerne tilgængelige på Hydrologisk Informations- og Prognosesystem. For den fulde beskrivelse af modelopsætning, kalibrering og validering, databearbejdning mv. henvises til den fulde dokumentation i dokumentationsrapporten. For en kortere gennemgang af produktion og databehandlingen af modelberegningerne henvises til sammenfatningsrapport.

Anvendelse af den Nationale Vandressource model (DK-model)

Udgangspunktet for produktionen af de hydrologiske modelberegninger tilgængelige på 'Hydrologisk Informations- og Prognosesystem' har været den nationale vandressource model (DK-model). Modellen anvendes i dag til at beregne vandkredsløb og grundvandsdynamik samt klimabetingede ændringer. Modellen bruger data om hele det hydrologiske kredsløb til beregning af dybden til grundvandet, jordens vandindhold i rodzonen, vandføring i vandløb, infiltration og strømning i grundvand.

DK-modellen er oprindeligt udviklet i perioden 1996-2003 for det daværende Miljøministerium. Modellen bruges i dag i forbindelse med vandplaner til kvantitativ tilstandsvurdering, nitratberegninger i grundvand, overvågningsprogram f.eks. havbelastning, kortlægningsmodeller og grundvandsbeskyttelse samt i en række igangværende forskningsprojekter. DK-modellen har primært haft fokus på modelberegning i 500 meter grid, hvor modelkalibrering og validering har været fokuseret på det dybere grundvand samt beskrivelse af vandføring i vandløb.

Anvendelsen af DK-modellen i forbindelse med modelberegningerne tilgængelige på 'Hydrologisk Informations- og Prognosesystem' har haft fokus på modellering af terrænnære hydrologiske forhold med levering af modelberegninger af dybden til terrænnært grundvand, vandføring i vandløb samt jordens vandindhold i rodzonen i høj rumlig og tidslig opløsning baseret på både observeret historisk klima og klimafremskrivninger for to udledningsscenarier. Der er til formålet foretaget en omfattende opdatering af DK-modellen for at forbedre modelleringen af de terrænnære hydrologiske forhold fx ny opsætning i 100 meter grid og udbygning af vandløbsnetværket mv. Den opdaterede model kaldes 'DK-model HIP' og findes i hhv. en 500 meter og 100 meter version. Læs mere om dette i afsnit 2.1 i sammenfatningsrapporten.

Tilpasning og udbygning af DK-model

Den eksisterende 'DK-model2019' er til formålet videreudviklet til en opdateret DK-model 'DK-model HIP'. Den opdaterede DK-model består af to kombinerbare modeller hhv. en model opsat i 100 meter grid og en model opsat i 500 meter grid. Modellen består fortsat af de eksisterende 7 del-modelområder (DK1-DK7). Udviklingen af DK-model HIP i hhv. 500 meter og 100 meter har fokuseret på tre elementer: (i) øget rumlig opløsning af modelberegninger og resultater (ii) Højst mulig konsistens mellem modelopsætninger og parametrisering i 500 meter og 100 meter,(iii) øget fokus på den terrænnære hydrologi, særligt det terrænnære grundvand, samt forbedret grundlag for nedskalering af klimafremskrivninger fra 500 meter til 100 meter og maskinlærings-modelberegninger af dybde til terrænnært grundvand i 10x10 meter.

Med ønsket om højere rumlig opløsning, kræves en øget opløsning af model inputdata. For at sikre konsistens mellem 100 meter modellen og 500 meter modellen udarbejdes ét fælles input datasæt i 100 meter opløsning f.eks. af jordtype, arealanvendelse mm. Dette sikrer, at 500 meter parametriseringen er en midling af 5x5 100 meter grid. Enkelte model input bl.a. vandløbsnetværket og kystafgrænsning følger ikke dette koncept. Vandløbsnetværket er tilpasset i 500m modellen, mens vandløbsnetværket i 100 meter modellen er tilpasset og udvidet med flere små vandløbstilløb. For Bornholm (DK7) er der kun opstillet en model i 100 meter grid grundet kompleksiteten i geologien og del-modellens lille størrelse (tidligere var opløsningen 250m i DK-model2019 for Bornholm).

Der henvises til GEUS' dokumentationsrapport for en nærmere beskrivelse af afgrødedata, afgrøderotation, jordtype per markafgrøde, skovtype fordeling, samling af arealanvendelseskortet, kystafgrænsning, jordartsinddeling, markvandingsarealer, nettonedbørsberegning, dræn, vandløb, modellag, distribuering af indvinding, markvanding, diskretisering og randbetingelser.)

Kalibrering og validering

Under produktionen af modelberegningerne tilgængelige på 'Hydrologisk Informations- og Prognosesystem' har der været megen fokus på kalibrering og validering i forhold til uafhængige data for leverance-relevante observationer fx målinger af vandføring fra ca. 300 målestationer, målte dybder til det terrænnære grundvand fra tusindevis af boringer og vandstanden i tusindvis af søer.

Modellen er kalibreret på baggrund af observationsdata for perioden 2000-2010.Til validering af modellerne er der anvendt uafhængige data fra to valideringsperioder 1990-1999 og 2011-2019. Til modelkalibrering og validering er der opstillet en række nøjagtighedskriterier for en række observationsgrupper til beskrivelse af, hvor godt modellen er i stand til at simulere observationerne. Derudover indgår kvalitative kriterier f.eks. estimerede parameterværdier og rumlig/tidslig fordeling af bias/fejl. Modellerne i både 500 meter og 100 meter evalueres efter foreskrevne kriterier (Henriksen et al. 2017) samt nye kriterier med særligt fokus på den terrænnære hydrologi.

Der henvises til afsnit 1.2 i GEUS' dokumentationsrapport for en nærmere beskrivelse af metodik og data anvendt til kalibrering og valideringen af både 500 meter og 100 meter modellen samt for nærmere beskrivelse af de anvendte kvantitative og kvalitative kriterier, der indgår i vurderingen af modellens performance.

Resultater af kalibrering og validering - usikkerheder på modelberegningerne

For vandføring i vandløb opfylder modellen på landsplan, i store træk, krav til en screeningsmodel for kalibreringsperioden 2000-2010 og første valideringsperiode 1990-1999. Med hensyn til anden valideringsperiode 2011-2019 har det ikke været muligt at validere modellen i forhold til de kriterier der er opsat. Dette kan skyldes, at nedbørsinputtet i denne periode er mere usikkert, end for kalibreringsperioden og første valideringsperiode (nedbøren er formentlig undervurderet med et par %). Det har formentlig kun begrænset betydning i forhold til de statistisk bearbejdede produkter for vandføring i vandløb for perioden 1990-2019, men kan have en effekt på tidsserier fra den pågældende periode (se GEUS's dokumentationsrapport). Modellen opfylder på landsplan de opstillede kriterier for screeningsniveau for maksimum vandføring. Modellen opfylder på landplan kriterierne for screeningsniveau for T-årshændelser op til og med 20-årshændelse. Der er en lidt større usikkerhed på 50-100-årshændelser. For en 100-årshændelse er det primært på dele af Sjælland og dele af Østjylland, at kriterierne for screeningsniveau ikke er opfyldt.

For dybden til terrænnært grundvand vurderes modellen på landsplan at opfylde krav til screeningsmodel. Der er dog områder, f.eks. omkring Århus, i Trekantsområdet, omkring Odense og øvrige dele af Fyn og i dele af Hovedstadsområdet, hvor der ses afvigelser der overskrider krav til en screeningsmodel. Det er typisk områder med moræneler og stor topografisk variation, hvor repræsentativitet af pejleboringer kan være vanskelig at afgøre.

For jordens vandindhold i rodzonen er resultaterne mere usikre end for øvrige leverancer bl.a. som følge af tilfældig afgrødefordeling for landbrugsafgrøder (fordelt tilfældigt på basis af statistik på kommuneniveau). Derudover, er der ikke indgået målinger for jordens vandindhold i rodzonen i kalibrering og validering af modellen. Det kan derfor ikke vurderes, i hvilket omfang modellen er i stand til at modellere jordens vandindhold korrekt.

Der henvises til afsnit 1.3 i GEUS' dokumentationsrapport for en nærmere beskrivelse af resultaterne af kalibreringen og valideringen.

Historiske modelberegninger

De historiske modelberegninger er produceret med 'DK-model HIP' i 100 meter for de 7 domæner (Sjælland, Øerne, Fyn, Jylland Syd, Midt og Nord samt Bornholm for den historiske periode (1990-2019). Med undtagelse af Læsø, Endelave, Tunø, Samsø, Anholt, Æbleø, Vejrø og Christiansø.

Modelberegningerne for dybden til det terrænnære grundvand, jordens vandindhold og vandføring i vandløb er udtrukket fra DK-modellen som daglige værdier i den 30-årige periode 1990-2019. På basis af de daglige modelresultater er der beregnet en række afledte statistiske produkter såsom statistikker med overskridelses percentiler (Q01 - Q99), T-årshændelser (T=2 til 100 år) mv. på basis af perioden 1990-2019. Der er udtrukket statistikker for 62.726 vandløbsberegningspunkter (Q-punkter) og for samtlige grid celler i 100m.

For dybden til terrænnært grundvand og vandføring i vandløb er minimum- og maksimumværdier for året, årstider og måneder baseret på absolut minimum- og maksimumværdier. For vandindhold i rodzonen, hvor der er et begrænset variationsområde på grund af dels defineret øvre og nedre grænse (hhv. mættet vandindhold og visnegrænsen) og dels roddybde variation for pågældende afgrøde, benyttes Q01 og Q99 overskridelses percentiler til karakterisering af variationsrammen for minimum- og maksimumværdier.

Der er som en del af projektet foretaget en maskinlæringsbaseret estimering af dybden til det terrænnære grundvand i 10 meter for en typisk lille dybde til det terrænnære grundvand (typisk vintersituation, udfra pejledata for dec-jan-feb) og typisk stor dybde til det terrænnære grundvand (typisk sommersituation, ud fra pejledata for jun-jul-aug). Usikkerhedsbåndet på de maskinlæringsbaserede estimeringer af dybden til det terrænnære grundvand er bestemt ud fra 10 % og 90 % percentiler for de to niveauer, som beskrevet i GEUS's dokumentationsrapport.

Der er foretaget en kvalitetssikring ved GEUS af samtlige leverancer for hele perioden, fire årstider og månedsværdier. Der henvises til GEUS’s dokumentationsrapport for den fulde beskrivelse af metoder til produktion og bearbejdning af de historiske modelberegninger.

I tabel 3 gives et overblik over de modelberegninger for perioden 1990-2019, der er overleveret fra GEUS og tilgængelige på 'Hydrologisk Informations- og Prognosesystem' inklusiv link til metadata. For fuldt overblik og beskrivelse af de overleverede modelberegnede tidsserier og statistisk bearbejdede produkter, se her

Tabel 3. Oversigt over tilgængelige historiske modelberegninger og usikkerheder for 1/1-1990 - 31/12-2019 inkl. link til metadata.
Type af historiske modelberegning og usikkerheder	Beskrivelse	enhed	Hvordan er data tilgængelig	Metadata
Dybden til terrænnært grundvand - 100 m	Modelberegningerne giver et landsdækkende overblik over dybden til det terrænnære grundvand i perioden 1/1-1990 til 31/12-2019 i en opløsning på 100x100 meter.. Modelberegningerne kan anvendes til screening af, hvor tæt på terræn grundvandet står. Dybden til terrænnært grundvand er tilgængelig som tidsserie blandt andet som daglige, månedlige og årlige tidsskridt, samt en række statistisk bearbejdede produkter for perioden. OBS. Det skal bemærkes, at download-data for ”d2mut” repræsenterer sandsynligheden (i %) for at dybden er mindre end 2 m, hvorimod d2mut i API’er repræsenterer sandsynligheden for, at dybden til terrænnært grundvand er 2 meter eller dybere (i ”antal dage per år”).	For data der kan downloades: Dybde i ”meter over terræn”, og sandsynlighed i ”%”. For data i API: Dybde i meter under terræn og sandsynlig-hed i ”antal dage per år”.	Visning i HIP. WMS, REST. Download.	Geodata-info
Grundvandsstand 100 m	Modelberegningerne giver et landsdækkende overblik over grundvandsstanden i perioden 1/1-1990 til 31/12-2019 i en opløsning på 100x100 meter. Modelberegningerne kan anvendes til screening af, hvor højt grundvandet står i forhold til havets gennemsnitlige overflade og vurdering af grundvandsstrømning. Grundvandsstand er tilgængelig som tidsserie blandt andet som daglige, månedlige og årlige tidsskridt, samt en række statistisk bearbejdede produkter for perioden.	DVR90	Visning i HIP (ikke tidsserier).WMS, REST.	Geodata-info
Vandindhold i jord - 100 m	Modelberegningerne giver et landsdækkende overblik over vandindholdet i rodzonen i perioden 1/1-1990 til 31/12-2019 i en opløsning på 100x100 meter. Modelberegningerne kan anvendes til screening af, hvor stort vandindholdet i rodzonen er. Jordens vandindhold i tilgængelig som tidsserie blandt andet som daglige, månedlige og årlige tidsskridt samt en række statistisk bearbejdede produkter for perioden.	Volume fraktion (0-1)	WMS, REST. Download.	Geodata-info
Vandføring i vandløb	Modelberegningerne giver et landsdækkende overblik over vandføring i vandløb i perioden 1/1-1990 til 31/12-2019 for 62.726 beregningspunkter. Modelberegningerne kan anvendes til screening af, hvor stor vandføringen er i et givent punkt. Vandføring er tilgængelig som tidsserie blandt andet som daglige, månedlige og årlige tidsskridt samt en række statistisk bearbejdede produkter for perioden 1990-2019.	m³/s	Visning i HIP. WMS, REST. Download.	Geodata-info
Usikkerheder på baggrund af observationsdata for dybden til terrænnært grundvand	For samtlige pejledata der er anvendt i kalibrering og validering af DK-model HIP i 100 meter og 500 meter foreligger beregnet middelfejl (ME) for kalibreringsperioden 2000-2010, samt valideringsperioderne 1990-1999 og 2011-2019. Middelfejl (ME) værdier er anvendelige til vurdering af, hvilke områder modellen har de største afvigelser i forhold til observationsdata. Tidsserier med simuleret og observeret trykniveau er udtrukket fra DKmodel HIP 100 meter for kalibreringsperioden 2000-2010, samt valideringsperioderne 1990-1999 og 2011-2019.	-	Visning i HIP (ikke tidsserier). WMS, REST. Download. (Tidsserier Afventer implementering i HIP)	Geodata-info
Usikkerheder på baggrund af observationsdata for vandføring	For samtlige vandføringsdata der er anvendt i kalibrering og validering af DK-model HIP i 100 meter og 500 meter foreligger usikkerhed (ca. 300 punkter) for beregnet dynamik (KGE), vandbalance (WBE), og karakteristisk stor vandføring (Q01) for både kalibreringsperioden 2000-2010, samt valideringsperioderne 1990-1999 og 2011-2019. Tidsserier med simuleret og observeret vandføring er udtrukket fra DK-model HIP i 100 meter for kalibreringsperioden 2000-2010, samt valideringsperioderne 1990-1999 og 2011-2019.	-	Visning i HIP (ikke tidsserier). WMS, REST. Download.	Geodata-info

Klimafremskrevne modelberegninger

De klimafremskrevne modelberegninger er produceret med 'DK-model HIP' i 500 meter for de 6 domæner Sjælland, Øerne, Fyn, Jylland Syd, Midt og Nord samt for Bornholm i 100 meter. Med undtagelse af Læsø, Endelave, Tunø, Samsø, Anholt, Æbleø, Vejrø og Christiansø. De klimafremskrevne modelberegninger er produceret for de to udledningsscenarier RCP 4.5 og RCP 8.5 for perioderne nær fremtid (2041-2070) og fjern fremtid (2071-2100).

Til klimafremskrivning af de terrænnære hydrologiske forhold benyttes 22 regionale klimamodeller (RCM) fra Euro-CORDEX-initiativet. GEUS har foretaget bias-korrektion og nedskalering af klimadata. Der benyttes fem klimamodeller for udledningsscenarie RCP 4.5 og 17 klimamodeller for udledningsscenarie RCP 8.5. (Bornholm køres dog kun med 16 klimamodeller for udledningsscenarie RCP 8.5). Der er implementeret fremskrevne havniveaustigninger baseret på DMI klimaatlas (Klimatlas, 2020) for de to klimascenarier RCP 8.5 og RCP4.5 for perioden 2041-2070 og 2071-2100.

Generelt giver brug af et større antal klimamodeller mere robuste resultater. Resultater for RCP4.5 hvor der kun er anvendt 5 klimamodeller, er derfor mere usikre, end resultater for RCP8.5 som er baseret på 17 klimamodeller.

Kørslerne med input data fra de 22 klimamodeller er foretaget med den 'opdaterede DK-model HIP' i 500 meter. Efterfølgende er der for de 22 kørsler udtrukket daglige værdier der anvendes til beregning af statistisk bearbejdede produkter for dybden til terrænnært grundvand, vandføring i vandløb og jordens vandindhold for tre 30-års perioder hhv. referenceperioden 1990-2019, nær fremtid 2041-2070 og fjern fremtid 2071-2100. Ved at basere statistikken på 30-års perioder tages der højde for de variationer, der over tid kan forekomme i specielt ekstremværdier. Herved opnås et robust grundlag for beregning af f.eks. middel-, minimum- og maksimumværdier, T-årshændelser (T=2-100 år) mv. Der er udtrukket statistik for 48.653 vandløbsberegningspunkter (Q-punkter) og for samtlige grid celler i 500 meter.

På baggrund af beregnet statistik for de 22 kørsler er der beregnet hhv. median ændring og standardafvigelse på tværs af de 17 RCP 8.5 og de fem RCP 4.5 klimamodeller for nær og fjern fremtid i forhold til referenceperioden. Modelberegningerne og tilgængelige som median ændringen i dybden til terrænnært grundvand og jordens vandindhold samt median klimafaktoren for vandføring i vandløb. Median værdien beskriver her den overvejende ændringsretning, mens standardafvigelsen beskriver den typiske spredning for ensemblet af klimamodeller.

For klimafremskrivningerne benyttes Q01 og Q99 overskridelsespercentiler til karakterisering af variationsrammen for minimum- og maksimumværdier for året, årstider og måneder. Dermed udtrykker de klimafremskrevne minimum- og maksimumværdier, ikke den absolutte minimum- og maksimumværdi, men de vandføringer eller dybder til terrænnært grundvand, der i gennemsnit overskrides eller underskrides 3-4 dage om året eller ca. 100 dage på en 30-års periode (svarende til 1% af tiden).

Der er som en del af projektet foretaget en maskinlæringsbaseret nedskalering af klimafremskrevne ændringer for dybden til terrænnært grundvand fra 500 meter grid til 100 meter grid. Se afsnit 4 i GEUS's dokumentationsrapport.

Der er foretaget en kvalitetssikring ved GEUS af samtlige leverancer for hele perioden, fire årstider og månedsværdier. Der henvises til GEUS's dokumentationsrapport for den fulde beskrivelse af metoder til produktion og bearbejdning af de klimafremskrevne modelberegninger.

I tabel 4 gives et overblik over de klimafremskrevne modelberegninger for RCP 4.5 og RCP 8.5 for perioderne 2041-2070 og 2071-2100, der er overleveret af GEUS og tilgængelige på 'Hydrologisk Informations- og Prognosesystem' inklusiv link til metadata. For fuldt overblik og beskrivelse af de overleverede statistisk bearbejdede modelberegninger, se her.

Tabel 4. Oversigt over tilgængelige klimafremskrevne modelberegninger for RCP 4.5 og RCP 8.5 (2041-2070 og 2071-2100).
Type af fremskrevne Modelberegninger og usikkerheder	Beskrivelse	enhed	Hvordan er data tilgængelig	Metadata
Klimaændring i dybden til dybden til terrænnært grundvand - 500 m	Modelberegningerne giver et landsdækkende overblik over den forventede klimafremskrevne median ændring i dybden til det terrænnære grundvand i perioderne 2041-2070 og 2071-2100 i en opløsning på 500x500 meter (Bornholm i 100x100m). De klimafremskrevne ændringer er beregnet for udlednings-scenarierne RCP 4.5 og RCP 8.5. Modelberegningerne kan anvendes til screening af, hvor stor en ændring der forventes i dybden til terrænnært grundvand i fremtiden. De klimafremskrevne ændringer i dybden til terrænnært grundvand er tilgængelige som median ændringen for udvalgte statistisk bearbejdede produkter. Ændring =fremtid minus reference. OBS. Det skal bemærkes, at download-data for ”d2mut” repræsenterer sandsynligheden (i %) for at dybden er mindre end 2 m, hvorimod d2mut i API'er repræsenterer sandsynligheden for, at dybden til terrænnært grundvand er 2 meter eller dybere (i ”antal dage per år”).	For data der kan down-loades: Dybde i ”meter over terræn”, og sandsynlighed i ”%”. For data i API: Dybde i meter under terræn og sandsynlig-hed i ”antal dage per år”.	Visning i HIP (kun på kort). WMS, REST. Download. (Afventer implementering i grafer og tabeller i HIP)	Geodata-info
Nedskaleret klimaændring i dybden til dybden til terrænnært grundvand - 100 m	Modelberegningerne giver et landsdækkende overblik over den forventede klimafremskrevne ændring i dybden til det terrænnære grundvand i perioderne 2041-2070 og 2071-2100 i en opløsning på 100x100 meter (eksklusiv Bornholm). De klimafremskrevne ændringer er tilgængelige for udledningsscenarierne RCP 4.5 og RCP 8.5. Modelberegningerne kan anvendes til screening af, hvor stor en ændring der forventes i dybden til terrænnært grundvand i fremtiden. De klimafremskrevne ændringer i dybden til terrænnært grundvand er tilgængelige som ændringen for udvalgte statistisk bearbejdede produkter. Der er ikke tilknyttet usikkerheder til denne leverance. Det anbefales, at man orienterer sig mod usikkerhederne på klimaændringerne i 500x500 meter. Ændring =fremtid minus reference. OBS. Det skal bemærkes, at download-data for ”d2mut” repræsenterer sandsynligheden (i %) for at dybden er mindre end 2 m, hvorimod d2mut i API'er repræsenterer sandsynligheden for, at dybden til terrænnært grundvand er 2 meter eller dybere (i ”antal dage per år”).	For data der kan down-loades: Dybde i ”meter over terræn”, og sandsynlighed i ”%”. For data i API: Dybde i meter under terræn og sandsynlig-hed i ”antal dage per år”.	Visning i HIP (kun på kort). WMS, REST. Download. (Afventer implementering i grafer og tabeller i HIP)	Geodata-info
Usikkerheder på klimaændring for dybden til terrænnært grundvand - 500 m	Datasættet giver et landsdækkende overblik over usikkerheden på de statistisk bearbejdede klimafremskrevne ændringer i dybden til terrænnært grundvand i perioderne 2041-2070 og 2071-2100 i en opløsning på 500x500 meter. Usikkerheden (standardafvigelsen) beskriver variationen som følge af forskelle i de klimamodeller der er indgået i ensemble-kørslerne på tværs af dels de 17 RCP 8.5 og dels de 5 RCP 4.5 klimamodeller. Usikkerheden (standardafvigelsen) er tilgængelige for alle median ændringer i dybden til det terrænnære grundvand i 500x500 meter.	Standard afvigelsen i meter	Visning i HIP (kun på kort). WMS, REST. Download. (Afventer implementering i grafer og tabeller i HIP)	Geodata-info
Klimafremskrivning af dybden til terrænnært grundvand - 500 m	Afventer implementering i HIP	Meter under terræn	-	-
Nedskaleret klimafremskrivning af dybden til terrænnært grundvand - 100 m	Afventer implementering i HIP	Meter under terræn	-	-
Klimafremskrivning af grundvands-standen	Afventer implementering i HIP	DVR90	-	-
Klimaændring for jordens vand-indhold - 500 m	Modelberegningerne giver et landsdækkende overblik over den forventede klimafremskrevne median ændring i jordens vandindhold i rodzonen i perioderne 2041-2070 og 2071-2100 i en opløsning på 500x500 meter (Bornholm i 100x100m). De klimafremskrevne ændringer er beregnet for udledningsscenarierne RCP 4.5 og RCP 8.5. Modelberegningerne kan anvendes til screening af, hvor stor en ændring der forventes i jordens vandindhold i rodzonen i fremtiden. De klimafremskrevne ændringer i jordens vandindhold i rodzonen er tilgængelige som median ændringen for udvalgte statistisk bearbejdede produkter.	procentpoint	REST	Geodata-info
Usikkerhed på klimaændring for jordens vand-indhold - 500 m	Datasættet giver et landsdækkende overblik over usikkerheden på de statistisk bearbejdede klimafremskrevne ændringer for jordens vandindhold i rodzonen i perioderne 2041-2070 og 2071-2100 i en opløsning på 500x500 meter. Usikkerheden (standardafvigelsen) beskriver variationen som følge af forskelle i de klimamodeller der er indgået i ensemble-kørslerne på tværs af dels de 17 RCP 8.5 og dels de 5 RCP 4.5 klimamodeller. Usikkerheden (standardafvigelsen) er tilgængelige for alle median ændringer i jordens vandindhold.	procentpoint	REST	Geodata-info
Klimaændring for vandføring	Modelberegningerne giver et landsdækkende overblik over den forventede klimafremskrevne median ændring i vandføring i vandløb i perioderne 2041-2070 og 2071-2100 for 48.653 vandløbsberegningspunkter. De klimafremskrevne median ændringer er beregnet for udledningsscenarierne RCP 4.5 og RCP 8.5. Modelberegningerne kan anvendes til screening af, hvor stor en ændring der forventes i vandføringen i vandløb i fremtiden. De klimafremskrevne ændringer i vandføring er tilgængelige som median ændringen for udvalgte statistisk bearbejdede produkter.	Klimafaktor	Visning i HIP (kun på kort). WMS, REST. Download. (Afventer implementering i grafer og tabeller i HIP)	Geodata-info
Usikkerheder på klimaændring for vandføring	Datasættet giver et landsdækkende overblik over usikkerheden på de statistisk bearbejdede klimafremskrevne ændringer for vandføring i perioderne 2041-2070 og 2071-2100 for 48.653 vandløbsberegningspunkter. Usikkerheden (standardafvigelsen) beskriver variationen som følge af forskelle i de klimamodeller der er indgået i ensemble-kørslerne på tværs af dels de 17 RCP 8.5 og dels de 5 RCP 4.5. Usikkerheden (standardafvigelsen) er tilgængelige for alle median ændringer i vandføring.	Standardafvigelse på klimafaktor	WMS, REST. Download. (Afventer implementering på kort og i grafer og tabeller i HIP)	Geodata-info
Klimafremskrivning af vandføring	Afventer implementering i HIP	m³/s	-	-

Randbetingelser - historiske og klimafremskrevne

De historiske modelberegnede randbetingelser er produceret med DK-model HIP i 100 meter for de 7 domæner (Sjælland, Øerne, Fyn, Jylland Syd, Midt og Nord samt Bornholm for den historiske periode (1/1-1990 til 31/12-2019). De klimafremskrevne modelberegnede randbetingelser er produceret med DK-model HIP i 500 meter for referenceperioden (1990-2019), nær fremtid (2041-2070) og fjern fremtid (2071-2100) for de 6 domæner Sjælland, Øerne, Fyn, Jylland Syd, Midt og Nord samt for Bornholm i 100 meter. Der er ikke produceret modelberegninger for Læsø, Endelave, Tunø, Samsø, Anholt, Æbleø, Vejrø og Christiansø.

Til klimafremskrivning af modelberegnede randbetingelser benyttes 22 regionale klimamodeller (RCM) fra Euro-CORDEX-initiativet til klimafremskrivningerne. GEUS har foretaget bias-korrektion af klimadata. Der benyttes fem klimamodeller for emissionsscenarie RCP 4.5 og 17 klimamodeller for emissionsscenarie RCP 8.5. Bornholm køres dog kun med 21 klimamodeller. Der er udtrukket og tilgængeliggjort modelberegnede randbetingelser for alle 22 klimamodeller.

De modelberegnede randbetingelser tilgængeliggøres for perioden 1/1-1990 til 31/12-2019 i 100 meter grid. Derudover tilgængeliggøres der 22 sæt af modelberegnede randbetingelser i 500 meter grid for hhv. referenceperioden 1990-2019, nær fremtid 2041-2070 og fjern fremtid 2071-2100 beregnet på baggrund af input data fra de i alt 22 klimamodeller (21 for Bornholm). Således, at de kan indgå som randbetingelser for ensemble-kørsler med lokalmodeller med hhv. 17 RCP 8.5 klimamodeller og 5 RCP 4.5 klimamodeller.

Det varierer om randbetingelser er tilgængelige som stationære, dynamiske eller begge dele. Baggrunden for denne forskel er den forventede anvendelse af de enkelte randbetingelser.

For en række af randbetingelserne er der dannet landsdækkende tiff-filer med middelværdier (stationære randbetingelser) for de enkelte 30-års perioder (historisk periode, referenceperiode, nær fremtid og fjern fremtid). I tiff-filerne er data fra de vandførende lag i DK-modellen oversat til 6 sammenhængende, landsdækkende, vandførende lag.

For en række af randbetingelserne er der udtrukket tidsvarierende NetCDF-filer (dynamiske randbetingelser) for de enkelte 30-års perioder (historisk periode, referenceperiode, nær fremtid og fjern fremtid). Tidsskridtenes størrelse varierer fra randbetingelse til randbetingelse. I NetCDF-filerne er de tidsvarierende data tilgængelige for alle lag i DK-modellen. NetCDF-filerne ligger som separate filer for de i alt syv DK-modeldomæner.

Der er foretaget en yderligere kvalitetssikring ved GEUS af randbetingelser (grundvandsdannelse, nedsivning til modellag, trykniveau i modellag osv.).

I tabel 5 gives et overblik over de modelberegnede randbetingelser der er overleveret af GEUS og tilgængelige på 'Hydrologisk Informations- og Prognosesystem' inklusiv link til metadata. For fuldt overblik og beskrivelse af de overleverede dynamiske og stationære randbetingelser samt, se her.

Tabel 5. Oversigt over tilgængelige modelberegnede randbetingelser for historisk periode 1/1-1990 til 31/12-2019, referenceperiode 1990-2019, nær fremtid 2041-2070 og fjern fremid 2070-2100 inkl. link til metadata.
Type af historiske modelberegninger og data	Beskrivelse	enhed	Hvordan er data tilgængelig	Metadata
Grundvandspotentiale - 100 m / 500 m	Modelberegningerne giver et landsdækkende datasæt for tidsvarierende potentiale hver 15. dag for alle lag i DK-modellen i perioden 1/1-1990 til 31/12-2019 i en opløsning på 100x100 meter. Samt et landsdækkende datasæt for stationært overblik over potentiale for 6 vandførende lag i perioden 1990-2019 i 100 x 100 meter. Samme data er leveret som absolutte størrelser for alle 22 klimamodeller for hver af de tre perioder: referenceperiode (1990-2019), nær fremtid (2041-2070) og fjern fremtid (2071-2100) i 500x500 m grid (Bornholm i 100x100meter).	Kote DVR90	Download	Geodata-info (Historisk). Geodata-info (fremtid)
Dybde til terrænnært grundvand - 100 m / 500 m	Modelberegningerne giver et landsdækkende datasæt for dybden til terrænnært grundvand i perioden 1/1-1990 til 13/12-2019 i 100 x 100 meter. Samt et landsdækkende datasæt for stationært overblik over dybden til terrænnært grundvand i perioden 1990-2019 i 100 x 100 meter. Samme data er leveret som absolutte størrelser for alle 22 klimamodeller for hver af de tre perioder: referenceperiode (1990-2019), nær fremtid (2041-2070) og fjern fremtid (2071-2100) i 500x500 meter (Bornholm i 100x100meter).	meter over terræn	Download	Geodata-info (Historisk). Geodata-info (fremtid)
Vandføring i vandløb	Modelberegningerne giver et landsdækkende datasæt med daglige værdier for vandføring i vandløb i perioden 1990-2019 for 62.726 beregningspunkter (100 m model). Samme data er leveret som absolutte størrelser for alle 22 klimamodeller for hver af de tre perioder: referenceperiode (1990-2019), nær fremtid (2041-2070) og fjern fremtid (2071-2100) for 48.653 punkter (500 m model; Bornholm med 100 m model).	m³/s	Download	Geodata-info (Historisk). Geodata-info (fremtid)
Infiltration til mættetzone - 100 m / 500 m	Modelberegningerne giver et landsdækkende datasæt for infiltration til mættet zone i perioden 1990-2019 i 100 x 100 meter. Samt et landsdækkende datasæt for stationært overblik i 100 x 100 meter. Samme data er leveret som absolutte størrelser for alle 22 klimamodeller for hver af de tre perioder: referenceperiode (1990-2019), nær fremtid (2041-2070) og fjern fremtid (2071-2100) i 500x500 meter (Bornholm i 100x100meter).	hhv. mm/døgn og mm/år	Download	Geodata-info (Historisk). Geodata-info (fremtid)
Horisontal grundvandsstrømning - 100 m / 500 m	Modelberegningerne giver et landsdækkende stationært datasæt for horisontal grundvandsstrømning i perioden 1990-2019 i 100 x 100 meter. Samme data er leveret som absolutte størrelser for alle 22 klimamodeller for hver af de tre perioder: referenceperiode (1990-2019), nær fremtid (2041-2070) og fjern fremtid (2071-2100) i 500x500 meter (Bornholm i 100x100meter).	m/s	Download	Geodata-info (Historisk). Geodata-info (fremtid)
Vertikal udveksling med dybere lag - 100 m / 500 m	Modelberegningerne giver et landsdækkende stationært datasæt for vertikal udveksling med dybere lag i perioden 1990-2019 i 100 x 100 meter. Samme data er leveret som absolutte størrelser for alle 22 klimamodeller for hver af de tre perioder: referenceperiode (1990-2019), nær fremtid (2041-2070) og fjern fremtid (2071-2100) i 500x500 meter (Bornholm i 100x100meter).	mm/år	Download	Geodata-info (Historisk). Geodata-info (fremtid)
Hydrostratigrafisk model - 100 m / 500 m	Grundlæggende er den hydrostratigrafiske model en meget væsentlig del af den konceptuelle model for DK-model HIP. Formålet med datasættet er at informere anvendere om hvordan beregningslag er relateret til den grundlæggende kortlægningsmodel fra FOHM, og klarlægge hvilke lag der er slået sammen i DK-model HIP. Det er en forudsætning for at anvendere kan bruge randbetingelses data fra DK-model HIP, og for at forstå repræsentativitet og evt. usikkerheder der kan være på estimerede parametværdier mm.	-	Download	Geodata-info

Webservices med modelberegninger

Der er udviklet en række webservices, der indeholder datasæt for de forskellige modelberegninger.

I tabel 6 gives et overblik over de tilgængelige webtjenesterne inkl. link til metadata i Geodata-info, og der gives information om, hvordan de enkelte datasæt er udstillet i tjenesterne, og hvordan de er navngivet.

Webservice	Beskrivelse af indhold	Metadata
WMS:hip_dtg_10_100m	Statistisk bearbejdede historiske modelberegninger af dybden til terrænnært grundvand (dtg) i 10-100 m grid (1990-2019) og beregnede klimaændringer for den nære (2041-2070) og fjerne (2071-2100) fremtid nedskaleret til 100 m grid. Forklaring af lag-navne: ’phreatic’ = dybde til grundvand. De satistiske variable ’mean’, ’min’, ’max’, ’std’ svarer til middel, minimum, maksimum og standardafvigelse. Q01, Q05, Q10, Q25, Q50, Q75, Q90, Q95, Q99 er overskridelsespercentiler (OBS. I HIP udstilles percentiler i stedet for overskridelsespercentiler : se her for forklaring af forskel). T2, T5, T20, T50 g T100 er 2-års hændelser, 5-års hændelser, 20-års hændelser, 50-års hændelser og 100-års hændelser. D1mut og d2mut er sandsynligheden i antal dage per år for, at dybden til grundvand er hhv. mindre end 1 meter og mindst 2 meter under terræn (mut). ’all’, ’winter’, ’spring’, ’summer’, ’autumn’, ’jan, ’feb’ osv viser om de statistiske beregninger er foretaget på basis af alle data (all) eller specifikt for de 4 årstider og 12 måneder over de 30 år. rcp45 og rcp85 er to forskellige udledningsscenarier (klimascenarier), der er brugt til at foretage beregninger for hhv. den nære fremtid (nf) og den fjerne fremtid (ff). Median henviser til, at beregningerne er en medianværdi, der er foretaget med anvendelse af 22 klimamodeller (21 for Bornholm). Tjenesten indeholder også middelfejl for modelleret dybde til terrænnært grundvand i kalibreringsperioden (kal) og to valideringsperioder (val1, val2); samt et 80% konfidensinterval om kortlægningen af dybden til terrænnært grundvand i 10 m grid for hhv. sommer og vinter. Usikkerheden er repræsenteret af hhv. den 10. percentil (shallow) og den 90. percentil (deep).	Geodata-info
WMS:hip_dtg_500m	Statistisk bearbejdede historiske modelberegninger af dybden til terrænnært grundvand (dtg) i 500 m grid (1990-2019) og beregnede klimaændringer for den nære (2041-70) og fjerne (2071-2100) fremtid inkl. usikkerhed for klimaændringer. Klimaændringer er beregnet som differencen mellem beskrivende statistiske variable for den valgte fremtid og den historiske periode (dvs. ’fremtid’ minus ’historisk’). Forklaring af lag-navne: Lagenes navne følger samme nomenklatur som WMS:hip_dtg_10m_100m, dog repræsenterer ’std’ usikkerheden for klimaændringer, der er beregnet som standardafvigelsen for beregninger foretaget med de 22 klimamodeller (21 for Bornholm).	Geodata-info
WMS:hip_gvs_100m	Statistisk bearbejdede historiske modelberegninger af grundvandsstand (gvs) i 100 m grid (1990-2019). Forklaring af navne på lag i tjenesten: Lagenes navne følger samme nomenklatur som WMS:hip_dtg_10m_100m.	Geodata-info
WMS:hip_time	Modelberegninger af dybden til terrænnært grundvand og grundvandsstand i 100 m grid (1990-2019) per dag, per måned, per årstid og per år.	Geodata-info
WMS:hip_vandfoering	Statistisk bearbejdet modelberegnet vandføring i ca. 50.000 - 60.000 vandløbspunkter (1990-2019) og beregnede klimafaktorer for den nære (2041-2070) og fjerne (2071-2100) fremtid. Klimaændringer er angivet som klimafaktorer, der repræsenterer forholdet mellem beskrivende statistiske variable for den valgte fremtid og den historiske periode. Forklaring af lag-navne: Overskridelsespercentiler for vandføring er navngivet med perc1, perc5, perc10, perc25, perc50, perc95 og perc99. Indhold af data er desuden beskrevet i titlen for hvert lag i webtjenesten	Geodata-info
REST:hydro_mode	Historiske modelberegninger af dybden til terrænnært grundvand, grundvandsstand, jordens vandindhold og vandføring i vandløb (1990-2019) og beregnede klimaændringer for den nære (2041-2070) og fjerne (2071-2100) fremtid. Forklaring af lag-navne: Som for WMS:hip_dtg_10m_100m og WMS:hip_vandfoering.	Geodata-info

Baggrundskort og støttekort

I HIP er der inkluderet en række baggrundskort/støttekort for at give brugene bedre muligheder for at orientere sig i data. Baggrundskort og støttekort tilgås i højre side af skærmen ved at vælge lag-ikonet:

Fra lagvælgeren er der links til metadata og yderligere information om de viste baggrundskort og støttedata.

De forskellige støttekort inkluderer data om:

Administrative grænser

Kommuner
Regioner

Terræn

Terrænkort i 0,4 m grid, der viser terrænets højde i forhold til det gennemsnitlige havniveau
Terræn skyggekort i 0,4 m grid, der visualiserer terrænnets overflade med en 3-D virkning.
Overflade skyggekort i 0,4 m grid. Kortet visualiserer landskabets overflade inkl. bygninger, træer mm. med en 3-D virkning
Højdekurver i 0,25 m, 0,5 m og 2,5 m ækvidistance. Kortene viser terrænnets højde gennem en række linjer, der hver angiver en bestemt kote (højde over havets overflde). Ækvidistancen er forskellen i højden mellem linjerne.

Hydrologi

Hovedvandoplande, farvandsoplande og vandløbsoplande, der viser de geografiske områder, der leder vand til et givent vandløb eller kystafsnit.
Søer
Vådområder
Regnvandsudledningspunkter
Spildevandsudledningspunkter
Spærringer i vandløb
Terrænnære grundvandsmålestationer (kemi)
Vandindvinding
Havvand på land - et interaktivt screeningsværktøj til at se hvordan stigende havvandsstand trænger ind over land.
Bluespot-ekstremregn - et interaktivt screeningværktøj der viser hvilke lavninger i terrænet, der først vil fyldes med vand, hvis ikke der er nedsivning eller kloakering (svarende til en situation med ekstremregn, vandmættede jorde og fyldte kloakker).
Strømningsveje, der viser hvilken vej vand vil løbe gennem byer og landskab, hvis der ikke er kloakering eller nedsivning (svarende til en situation med ekstremregn, vandmættede jorde og fyldte kloakker).

Bebyggelse og arealanvendelse

Lav bebyggelse
Høj bebyggelse
Arealanvendelse

Jordbund og geologi

Jordbundskort for pløjelaget (0-25 cm)
Jordartskort (1:25.000)
Jordartskort (1:200.000)

Sagsbehandlerkort

Teknik-tema
Trafik-tema
Natur-tema
Hydro-tema
Arealanvendgeometri
Arealanvendtekst

Baggrundskort

Skærmkort, dæmpet
Skærmkort
Ortofoto
Basiskort