Brugerhistorier

På vores brugerworkshops for HIP har der været udtrykt behov for bedre adgang til data om terrænnære hydrologiske data fra kommunale planlæggere/klimamedarbejdere, forsyningsmedarbejdere og private virksomheder. Det hænger sammen med, at kommunale planlæggere/klimamedarbejdere og forsyningsmedarbejdere har stigende udfordringer med klimatilpasning til håndtering af oversvømmelsesrisici fra flere sider (kyst, skybrud, vandløb, grundvand), og de understøttes af virksomheder i opgaveløsningen.

Der er også store sektorer i både regionerne og staten, der vil anvende HIP. Regionerne vil bruge data til klimarobust vurdering af risici for spredning af jordforurening og klimatilpasning, mens medarbejdere i staten især vil bruge HIP til klimatilpasning i transportsektoren.

Læs mere om hvad forskellige brugere vil bruge HIP til:

Kommunale planlæggere og klimamedarbejdere vil bruge data om hele det hydrologiske kredsløb for bedre at kunne vurdere muligheder for opmagasinering af overskydende vand, hvilket ofte sker i tæt samarbejde med vandforsyninger. Der er brug for beregnede ekstremhændelser for terrænnært grundvand, vandføring og hav, ud over nedbør. Vandforsyninger udtrykker også dette behov for god adgang til data om hele det hydrologiske kredsløb for at undgå fejlinvesteringer og vælge de mest hensigtsmæssige virkemidler, samt anvende randbetingelser til udvikling af egne lokale modeller, fx for vandløb.

Kommunale planlæggere vil især bruge modelberegninger af dybden til terrænnært grundvand for at undgå uhensigtsmæssig byplanlægning og forbedre datagrundlaget for sagsbehandling, fx til at vurdere, hvor der kan bygges, eller om der er behov for dræning eller landhævning i fbm nybyggeri. De nye detaljerede terrænnære grundvandskort i 10-100 m grid vil bruges som screeningsgrundlag til at udpege områder i lokalplanen, hvor der skal angives afværgeforanstaltninger, kan stilles krav til nedsivning af overfladevand, eller udvikles løsninger til lokal afledning af regnvand (LAR). Information om terrænnært grundvand langs vandløb vil også kunne bruges til at lave aftaler med lodsejere om kompensationsordninger, og det vil kunne reducere sagsbehandlingstid.

Kommunale planlæggere forventer også, at man kan spare konsulenttimer på nogle opgaver, og at det vil være muligt at få opstillet lokale modeller med væsentlig mindre gridstørrelse til en billigere pris, hvis der anvendes randbetingelser fra HIP. Brugerhistorier fra rådgivende ingeniører udtrykker også forventning om, at man vil kunne levere modelleringsopgaver billigere pga. den bedre adgang til data og randbetingelser i HIP.

Vandløbs-, spildevands- og grundvandsmedarbejdere. Kommunale vandløbsmedarbejdere vil gerne kunne sammensætte egne data med data fra Miljøstyrelsen eller en opstrøms kommune. Modelberegninger og data fra HIP bliver inddraget til vurdering af behov for regulering, grødeskæring og tilbageholdelse af vand til forsinkelse af nedstrøms vandføring, samt udarbejdelse af langtidsholdbare vandløbsregulativer med anvendelse af modelberegnede fremtidsscenarier for vandføring, fx med anvendelse af tørke og oversvømmelsesscenarier for fremtiden.

Spildvandsmedarbejderen vil bruge alle terrænnære hydrologiske data, men især vandløbsdata, til at vurdere konsekvenser af udledningstilladelser. Grundvandsmedarbejdere vil bruge terrænnære grundvandskort til at vurdere mulige konsekvenser af at oprette og nedlægge indvindingsboringer, samt konsekvenser for natur og miljø.

Vandløbsmedarbejderen vil bruge både målinger og modelberegninger af vandføring og vandstand, samt modelberegnede effekter af klimaforandringer, gerne omsat til vandstand [vandstandberegninger leveres dog ikke med HIP-projektet, men der er mulighed for at downloade modelberegnet vandføring og modelusikkerheder, som kan omsættes til vandstand]. De mange flere modelberegningspunkter i HIP (ca. hver 0.5 km) end målestationer i vandløb giver god mulighed for download af lange tidsserier, der kan bruges som randbetingelser sammen med tilgængelige lokale målinger.

Forsyningsmedarbejdere udtrykker stort behov for data og modelberegninger om terrænnært grundvand til at planlægge anlæg af bassiner, pumper, bygværker mv., samt for at kunne vurdere effekter af at lukke en boring eller tætne en kloak, hvilket i begge tilfælde vil kunne forårsage oversvømmelse. Det forventes, at der kan foretages en mere målrettet indsats mod indtrængende grundvand i kloaksystemer (kloakrenovering og renoveringsprioritering), hvilket også vil give en bedre funktion af renseanlæg og kunne reducere stofbelastningen af danske vandområder. Afløbssystemets design såvel som andre anlægsprojekter forventes generelt at blive optimeret både teknisk, økonomisk og funktionsmæssigt. Det vil undgås, at anlæg ødelægges, og driftsomkostninger vil blive mindre. Det forventes at bedre kloakinvesteringer vil give mere robuste (færre oversvømmelser), attraktive og sikre byer.

Der er behov for screeningskort for terrænnær grundvandsstand i nutid og fremtid, såvel som historiske data og modelberegninger for vandføring (vandløb) og vandstande i vandløb og hav til udarbejdelse af oversvømmelseskort til kommunen. Formålet er generelt at få overblik over potentielle udfordringer ifbm. projektplanlægning (inkl. byplanlægning) og vælge de mest hensigtsmæssige virkemidler til imødekommelse af udfordringer.

Data og modelberegninger for vandløb vil også anvendes til at vurdere vandløbenes kapacitet og robusthed i forhold til udledninger og opmagasinering af vand nær vandløb (i stedet for etablering af bassiner) samtidig med, at man vil undgå tilbagestrømning fra vandløb til kloaksystemerne. Nedsivningsbassiner vil blive etableret med hensyntagen til recipientpåvirkning (natur og miljø). Udløb vil blive planlagt, så de er fremtidssikrede, og rør og bassiner vil blive designet i passende størrelse for effektiv vandafledning og magasinering, også for fremtiden. Forsyningsmedarbejderen ønsker adgang til både dynamiske og statistiske beregninger for vandføring, og har brug for at kende vandspejlets maksimale niveau om 10, 20, 50 og 100 år, herunder effekten af koblede hændelser (hav - vandløb), samt usikkerheden på modelberegninger.

Forsyningsmedarbejderen ser det som en stor fordel, at der skabes let og samlet adgang til vandløbsdata fra forskellige dataejere i HIP. Der er ligeledes et stærkt ønske om samlet adgang til vandstandsdata for både vandløb og hav (kystzoner) i HIP.

Der er blandt forsyningsmedarbejderne udbredt interesse for anvendelse af randbetingelser til udvikling af egne lokale modeller. Dette afspejler, at forsyningsmedarbejderen har stort behov for at anvende data og modelberegninger om hele det hydrologiske kredsløb. Anvendelse af randbetingelser til udvikling af en lokal model, vil fx kunne anvendes til at styre bygværker, som automatiske spjæld, sluseporte og pumper i vandløb og søer mv., hvilket vil optimere klimasikringsanlæggets funktion og reducere driftsomkostninger.

Modelberegninger for hele vandets kredsløb, inkl. oversvømmelser, vil også give mulighed for planlægning af større klimatilpasningsprojekter i synergi med projekter vedr. parkrenovering, naturgenopretning mv. Der forventes langt mere omkostningseffektive løsninger herved, og der vil kun være behov for inddragelse af mindre arealer til bassiner inden for byområder.

Der vil også gives bedre mulighed for identificering af muligheder for tilbageholdelse og opmagasinering af vand på landbrugsområder for at undgå oversvømmelse af nedstrøms beliggende byer, samt give bedre grundlag for dialog med landmænd.

Regionale medarbejdere inden for jordforurening, råstofudnyttelse, klima og vand. Den regionale medarbejder inden for jordforurening ønsker kort over dybden til terrænnært grundvand over 50 år, som kan anvendes til klimarobust risikovurdering af jordforurening. I dag kendes risikoen for spredning af jordforurening pga. klimaændringer ikke. Derfor overses forureninger, der kan udgøre en risiko for fremtiden, og som derfor ikke er blevet prioriteret til indsats. Det er interesse for, at terrænnært grundvand nedskaleres fra 100 m til 10 m grid, samt beregnede effekter af klimaændringer. Nedskalerede kort og modelberegninger for fremtiden af terrænnært grundvand vil kunne bruges til prioritering af indsats, idet spredningsrisici for de mest problematiske forureninger vil kunne identificeres og afværges først.

Den regionale medarbejder inden for råstofudnyttelse vil bruge kort for terrænnært grundvand til at give korrekte tilladelser til råstofindvinding og grundvandssænkning. Her er det vigtigt at vide, om der vil blive gravet under grundvandsspejlet.

Den regionale medarbejder inden for klima og vand oplever et meget stort behov for fælles grundlag og modeller på tværs af kommuner, forsyninger og rådgivere, og forventer, at rationaliseringsgevinsten for landsdækkende modelberegninger for vandets kredsløb vil være meget stor ift. at undgå fejlinvesteringer på den lange bane. Der er bug for integreret viden om oplandsvand, dvs modelberegninger der tager hensyn til vandets kredsløb og leverer integrerede beregninger for hele oplandet, for at bidrage til facilitering af vandforvaltning og planlægning på tværs af kommunale skel. Herved forventes reduktion af fejlinvesteringer ved infrastruktur, byudvikling og landbrugsdrift.

Medarbejdere i staten vil især bruge modelberegninger for terrænnært grundvand sammen med andre data til infrastrukturplanlægning og sikring af jernbaner og veje mod oversvømmelse, samt til udarbejdelse af oversvømmelseskort/beredskabskort. Det forventes, at anvendelsen af modelberegningerne vil kunne lede til færre og eller mindre bassiner end der anvendes i dag, at der vil være færre fejl og uheld, at tvister med naboer og interessenter lettere vil kunne afklares, samt at der vil være bedre mulighed for prioritering samt reducerede udgifter til ekspropriation, anlæg, drift og vedligehold, og dermed generelt en bedre økonomi.

Modelberegnede effekter af klimaændringer vil bruges i transportsektoren til at identificere indsatsområder, der kan blive ramt af oversvømmelse i fremtiden, enten fra stigende grundvand eller regnvand. Det vurderes positivt, at de enkelte kommuner anvender samme datagrundlag (klimafaktorer fra HIP) i deres planlægning, eller hvis man tydeligt kan se hvilke klimafaktorer, der anvendes af de forskellige kommuner.

Bedre adgang til terrænnære pejledata og vandføringsdata vil desuden kunne bruges til mere effektiv grundvandskortlægning i hele landet, og flere vandstandsdata i en fælles database vil kunne bruges til at lave bedre beregninger af vandføring, der vil kunne bruges af kommuner og rådgivere.

Landbruget vil have gavn af at modelberegnet dybde til terrænnært grundvand på kort og langt sigt, så det er muligt at fordele indsats og prioritering af markerne anderledes, således at jord, der ikke menes er egnet til dyrkning fx kan bruges til opmagasinering af vand. Det er vigtigt, at usikkerheden kendes for modelberegninger. Det forventes, at modelberegninger kan bidrage til, at landmanden kan vurdere årsagen til problemer med vand, hvilket er svært for ham at vurdere i dag. Afhængigt af afgrøden er der undersøgelser, der viser at et permanent grundvandsspejl 0,4-0,5 m under terræn giver et udbyttetab på 50 % i ft. hvis grundvandsspejlet var 1-1,5 m under terræn.

It-udviklere vil gerne have let adgang til download af nationale data i standard GIS formater, inkl. ekstremværdistatistik, således at de kan anvendes til at udvikle bedre værktøjer og udvikle metoder til nye screeningsprodukter, der kan eksporteres til lande, hvor man endnu ikke har de samme metoder og data. Digitale data og modelberegninger vil bringes ind i nye sammenhænge, således at data kommer i spil hvor og når beslutningerne skal tages. Effekten er bedre og mere realistisk planlægning.

Rådgivende ingeniører ønsker adgang til hydrologiske data og modelberegninger i 100 m grid, med mulighed for nedskalering til 10 m grid. Rådgiveren ser det som en fordel, at data leveres i en fælles portal for hydrologiske data. Herved sikres et fælles grundlag, som er baseret på kvalitetssikrede data og metoder, som kan bruges politisk, i den kommunale planlægning, og som udgangspunkt for private rådgiveres videreudvikling af løsninger.

Rådgivere vil specifikt anvende modelberegninger af terrænnært grundvand til risikovurdering af byggeri og infrastrukturplanlægning, hvilket vil lede til mere robuste bygninger og lavere omkostninger i fbm nybyggeri. Det vurderes, at usikkerheden på risikovurderinger med anvendelse af modelberegninger fra HIP vil være mindre i ft. nuværende værktøjer, og det vurderes, at der ville kunne gennemføres mere kvalificerede analyser end idag. De landsdækkende modelberegninger vil kunne bruges til screening og planlægning af projektplacering, hvor der skal foretages yderligere undersøgelser. Der udtrykkes specifikt ønsker om modelberegnede gentagelsesperioder for højt grundvand i 100 m grid (med mulighed for nedskalering), da flere brugere anvender gentagelsesperioder i fht. serviceniveau.

Rådgivere vil også anvende tidsserier for vandføring, og der vil være stor gavn af bedre adgang til data om vandløbsgeometri (tværsnitsprofiler) i standardformater. Bedre adgang til vandløbsgeometridata vurderes, at ville kunne lede til billigere rådgivning, når der skal anvendes vandløbsmodeller til konsekvensanalyser og tages beslutninger om de mest effektive klimatilpasningstiltag.

Flere rådgivere udtrykker, at de vil anvende randbetingelser fra HIP, hvilket muliggør hurtigere og billigere udvikling af detailmodeller. Det vurderes også som en fordel for rådgiveren, at der bruges en fælles referenceramme på tværs af aktører og interessenter.